Parterapi
Drejer det sig om problemer i parforholdet, vil jeg kunne hjælpe med en afklaring af, hvori problemerne består og efterfølgende sammen med jer beslutte, hvorvidt parterapi kunne være hjælpsomt og givende for jer.
Jeg vil fra begyndelsen være optaget af at skabe et rum, der bidrager til etablering af ro, tryghed og tillid for jer begge.
Der kan være mange grunde til at opsøge hjælp til parforholdet, og det kræver ofte stort mod at opsøge hjælp. Min erfaring er dog, at det som regel opleves som en lettelse at få talt sammen om dét, der føles svært.
Måske fornemmer I et fastlåst mønster, som tager jer fra hinanden, og som opleves svært at bryde, måske drejer det sig om en længsel efter nærhed og tættere kontakt. Måske oplever I vanskeligheder i kommunikationen med gentagne misforståelser og konflikt, eller måske har der været svære perioder eller hændelser, som I har brug for hjælp til at få bearbejdet. Se i øvrigt under fanen metoder.